Tantra kan både være en vej til personlig udvikling, men også en måde at styrke kærligheden mellem to partnere. Man kan se det som en mere avanceret og fokuseret måde at dyrke sex på, men det kræver selvfølgelig en dybere forklaring, som du kan læse mere om her – samt alle fordelene!
Hvad er tantra?
Tantra er i sig selv et ord, der kommer fra sanskrit, og det kan både betyde ‘bølge’, ‘teknik’ og ‘praksis’. Det går ud på at forene det maskuline med det feminine. Tantrasex, eller tantrisk elskov som det også kaldes, er en særligt erotisk form for samleje, hvor der er fokus på bevidsthed, nærvær, kærlighed og autenticitet. Der er ingen specifikke regler, men dog en masse generelle principper ved tantra.
Da tantrasex i høj grad handler om forbindelsen mellem de to partnere, er det en form for samleje, der typisk finder sted mellem etablerede partnere – altså kærester, ægtepar, eller to personer der har været elskere over en lang periode. Man ser ofte tantra som en modsætning til det hurtige knald, hvor der i stedet er fokus på intensitet og hurtig nydelse. I tantra er det helt omvendt, hvor nydelsen trækkes ud, og hvor der er mere fokus på det åndelige og spirituelle end alene på det fysiske. Begær er ikke hovedformålet, men derimod kærligheden. Kærligheden, såvel som nydelsen, bør være mere intens. Og som du nemt kan regne ud, bringer det massive fordele ind i et parforhold. Derfor er tantra i den grad værd at prøve.
Hvordan dyrker man tantra?
Det betaler sig at læse en fuld guide til tantra inden I går i gang. Som sagt er der ingen faste regler, men der er retningslinjer og gode råd, som kan forbedre oplevelsen, og gør, at elskoven rent faktisk kan klassificeres som tantra.
Det er en rigtig god idé at planlægge det på forhånd, så I begge har noget at glæde jer til, og så I eventuelt gemmer på den indre energi i dagene op til. Soveværelset bør gøres parat, så der er en rigtig romantisk stemning.
Forspil er vigtigt, og der er ingen grund til at have travlt. Kom ind i rytmen og væk de erotiske zoner på hinanden. Når selve elskoven begynder, er det utroligt vigtigt at fokusere på nuet og give helt slip på alle andre tanker. Man kan på en måde se tantra som en form for meditation under sex. Vær nærværende, og glem lysten til at få udløsning. Lad det ikke gå for hurtigt og slap af i kroppen. Det handler om kærlighed frem for lyst. Man kan nemt tage pauser undervejs. En tantra session er ofte lang frem for kort.
Når I føler jer færdige, er det tid til efterspillet, hvor man som udgangspunkt vil ligge sammen og holde hinanden. Her er der i den grad stadig fokus på intimitet. Til sidst kan man gå hver for sig og fordøje følelserne. De fleste oplever, at en sand følelse og bevidsthed om kærlighed til partneren dukker op, når tantraen er overstået.
De vigtigste fordele
Tantra byder på rigtigt mange fordele.
Først og fremmest er det en måde at styrke kærligheden i forholdet – og det er et fremragende alternativ til almindelig sex, som måske nogle gange går lidt for hurtigt, og hvor der er lidt for stort fokus på det fysiske.
Tantra åbner op for nye døre, og man opdager ofte en helt ny tilgang til sex.
Oplevelsen er nemlig ret anderledes, og man føler en uhyre tilfredsstillende følelse bagefter. Mange par føler sig igen som nyforelskede, når de begynder på tantra.
For mænd er der den store fordel, at man oplever bedre kontrol over kroppen og de seksuelle impulser. For kvinder er det normalt at opnå en helt ny form for nydelse, og at man kan se et helt andet lys i partneren.
Når det så er sagt, er tantra ikke altid nemt. Der kan være flere udfordringer, og det kræver at man er åben over for en anderledes tankegang omkring sex. Rent fysisk kan det også tage et par gange, inden man føler sig ordentligt tilpas under tantra. Man bliver ikke ekspert i tantrasex første gang man prøver det – præcis som med alt andet. Men jo mere et par udøver det, jo hurtigere falder det på plads, og fordelene bliver ofte større med tiden.
Sådan foreslår du det for din partner
Hvis du og din partner aldrig har prøvet tantrisk erotik før, så er det selvfølgelig noget, man bør foreslå.
Det er i sig selv nemt nok, hvis I er åbne om sex. Du kan fortælle, at du har hørt om alle fordelene ved tantra, og at du rigtigt godt kunne tænke dig at få denne oplevelse med partneren. Dernæst kan I begynde selve planlægningen, lære lidt mere om tantra sammen, og sætte en aften til side, hvor I kan eksperimentere med det.
Konklusion
Tantra er utroligt fascinerende og vi vil mene, at det er noget, som alle par bør opleve i deres forhold. Uanset om forholdet går fantastisk, eller om der er lidt problemer, så kan tantrasex bringe jer endnu tættere på hinanden, og hvem ønsker ikke det?
Det er en helt anderledes måde at være sammen på, og tantra kan samtidig være et redskab til at få bedre styr på seksuelle impulser. Som person kan man udvikle sig rigtigt meget ved at prøve nye ting, så hvis du er åben omkring tantra, giver det god mening at prøve det med din partner.